The Freedom Singers
LEVENDE VERDENSHISTORIE til fællessamling PÅ MØLLESKOLEN
Mandag 23. september blev en helt særlig dag på Mølleskolen.
The Freedom Singers, der tilhørte inderkredsen omkring Martin Luther King, besøgte os og deltog i en helt igennem fantastisk fællessamling med alle 1000 børn fra Mølleskolen.
The Freedom Singers, sang fra podiet på Capitol Hill i 1963 da Martin Luther King holdt sin udødelige tale og proklamerede ’I have a dream’. Gruppen udsprang fra Highlander Folk School i Tennessee – en højskole etableret med inspiration fra den danske folkehøjskole. Highlander var et centralt sted for borgerretskampen, og dermed også historien om et dansk bidrag til et vigtigt stykke verdenshistorie.
Til arrangementet deltog også flere af Spaniens største flamencokunstnere. To af vores store elever kom med deres bud på nutidens ”I have a dream” tale og alle 1000 børn fik vist, hvordan vi synger fællesange i Danmark, med Gi’ os lyset tilbage og Mølleskolensangen. Fællessamling var et levende eksempel på hvordan kultur og fællesskab kan ændre verden.