Vi holder fest på Mølleskolen …….

Denne uge på Mølleskolen har stået i festens tegn. Mølleskolen afholdte nemlig den årlige skolefest, torsdag d. 23. maj og ugen optil har været brugt på forberedelserne dertil.

Torsdag aften Kl. 18. 00 var der officiel åbning af skolefesten, med tale fra skolelederen Kristian Toft, ledelsens nyproduceret skolefest sang, festlige indslag fra eleverne, samt Mølleskolesangen.

Både ledelsen, eleverne, lærerne samt skolens øvrige personale har stået på den anden ende, for at gøre klar til Mølleskolens årlige skolefest.

”Fælles skaber vi…” har været tema for dette års skolefest og alle elever – både fra 0.årg til 9.årg, har været i fuld gang med, at skabe aktiviteter og produkter med afsæt i netop dette tema.

0.årg. til 3. årg. havde lavet udstillinger med koglefamilier, gøglermarked, zoo, dyreskue, gadeteater samt en musikalsk eventyrs udstilling.

4.årg. til 6.årg. havde lavet musikalske indslag med flashmob samt udstillinger med fællesskabende lege, samt fremvisning af legetøj og legemøbler.

7.årg. havde premiere på deres teaterstykke og 8.årg. havde fremvisning af en danseforestilling samt udstilling af videocollager.

Alt i alt bød aftenen på mange sjove, spændende og hyggelige indslag – alt sammen produceret af Mølleskolens dygtige og kreative elever.