Himmelbjerget klædt i solskin og glade børn dannede i dag den optimale ramme for den årlige løvspringstur. Alle børn fra 0.-8. årgang gik igennem skoven og nød det mest fantastiske forårsvejr i mands minde. Børn med store blå slikkepindesmil og glæde i øjnene i større og mindre grupper på plæner og omkring tårnet. Tak for en rigtig dejlig dag på “bjerget”.